Erytrofobi er en specifik fobi, der forårsager den overdrevne, irrationelle frygt for rødme. Mennesker med erytrofobi oplever alvorlig angst og andre psykologiske symptomer på grund af rødmen.
At overvinde erytrofobi er mulig med psykologisk behandling, såsom kognitiv adfærdsterapi og eksponeringsterapi.
I denne artikel vil vi undersøge symptomer, årsager, diagnose og behandling af erytrofobi samt nogle ressourcer til, hvor man kan få hjælp.
Symptomer
Når du har erytrofobi, er frygten for rødme ukontrollerbar og automatisk, som det er med alle fobier. En person med erytrofobi vil opleve alvorlig angst over for rødmen eller endda ved tanken om at rødme. Når denne angst opstår, kan det også føre til rødme og rødme i ansigtet og brystet, hvilket kan gøre angsten værre.
Symptomerne på angst forbundet med erytrofobi kan omfatte:
- øget uro og rastløshed
- en konstant følelse af bekymring eller angst
- koncentrationsbesvær
- svært ved at sove om natten
Disse angstsymptomer er ofte til stede i hverdagen, selvom personen ikke rødmer aktivt. I situationer, der kan udløse faktisk rødme, som f.eks. Offentlige taler, kan denne angst manifestere sig som et panikanfald.
Symptomerne på et panikanfald kan omfatte:
- hurtig puls
- vejrtrækningsbesvær
- brystsmerter
- sved
- ryster
- svimmelhed
- kvalme
En undersøgelse fra 2019 viste, at mennesker med specifikke fobier oplever en lavere livskvalitet end mennesker uden fobier. Den konstante tilstedeværelse af erytrofobi symptomer kan gøre det vanskeligt at leve et normalt liv.
Mennesker med erytrofobi kan endda undgå at forlade huset for at beskytte mod at være i situationer, der kan få dem til at rødme.
Årsager
Erytrofobi kan udvikle sig fra enten en traumatisk oplevelse eller en ikke-traumatisk sammenhæng. En fobi, der udvikler sig fra en traumatisk begivenhed, er en oplevelsesfobi. En fobi, der udvikler sig i fravær af en personligt traumatisk begivenhed, er en ikke-oplevelsesmæssig fobi.
Erfaringsmæssigt
Erfaringsmæssig erytrofobi kan udvikles, når en person oplever en traumatiserende social begivenhed, der involverer eller forårsager rødme. Dette kan føre til undgåelse af rødme eller situationer, der kan forårsage rødme, for at undgå at skulle genopleve dette traume.
I nogle tilfælde kan dette traume føre til posttraumatisk stresslidelse (PTSD), som også forårsager vedvarende angst og mental stress.
Ikke-eksperimentel
Ikke-eksperimentel erytrofobi kan udvikle sig fra en håndfuld forskellige årsager, der ikke har noget at gøre med en traumatisk personlig begivenhed.
For nogle mennesker kan en slægtning med erytrofobi føre til en øget risiko for at udvikle erytrofobi. For andre mennesker kan simpelthen at høre om en anden traumatisk begivenhed relateret til rødme få en fobi til rødme til at udvikle sig.
Uanset hvordan erytrofobi udvikler sig, har personen ingen kontrol over sin frygt. De indser, at frygten er irrationel, men de kan ikke kontrollere deres reaktion på den. Når du har erytrofobi, er frygten for rødme overdreven, vedholdende og uden for din kontrol.
Diagnose
Der er nogle underliggende forhold, såsom ernæringsmæssige mangler eller udiagnosticerede psykiske sygdomme, der kan forårsage vedvarende angst.Når du får en diagnose for erytrofobi, vil din læge måske først udelukke disse mulige årsager.
Hvis der ikke er nogen underliggende medicinske tilstande, der forårsager din fobi, kan din læge bruge visse kriterier til at stille en officiel diagnose.
For at blive diagnosticeret med en fobi bruger din læge kriterier, der er angivet i Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, Femte udgave. En sundhedsudbyder kan bekræfte diagnosen fobi, hvis:
- Frygten er overdreven, urimelig og vedholdende.
- Frygten og eksponeringen for frygten forårsager øjeblikkelige symptomer på angst eller panik.
- Frygten er uforholdsmæssig stor i forhold til truslen, og personen er opmærksom på dette.
- Frygten får personen til at undgå situationer, der kan få dem til at opleve eller møde frygt.
- Livskvaliteten for den person med fobi er negativt påvirket.
- Frygten er konstant i mindst 6 måneder eller mere.
- Frygten er ikke forårsaget af en anden underliggende psykisk sygdom.
Hvis du opfylder et vist antal af disse kriterier vedrørende rødme, vil din læge diagnosticere dig med erytrofobi og kan henvise dig til behandling.
Behandlinger
Der er flere effektive behandlingsmuligheder for erytrofobi, herunder kognitiv adfærdsterapi, eksponeringsterapi og andre eksperimentelle terapier. De omfatter:
Kognitiv adfærdsterapi (CBT)
CBT er en utrolig effektiv, velundersøgt behandlingsmetode til en række forskellige psykiske sygdomme, herunder depression, angst og fobier. Med CBT er fokus på omlægning af de negative tankemønstre til mere sunde tankemønstre, hvilket igen kan fremme sundere adfærdsmønstre.
En 2017-undersøgelse viste, at både personligt og online CBT-sessioner var gavnlige til behandling af psykiatriske lidelser såsom fobier. Hvis du har erytrofobi, er CBT en effektiv terapimulighed til at hjælpe med at forbedre dine daglige tankemønstre.
Eksponeringsterapi
Eksponeringsterapi er en type kognitiv adfærdsterapi, der ofte bruges til behandling af angstbaserede lidelser. Det involverer udsættelse for frygt i et sikkert miljø for at omlægge frygtens respons.
Forskning tyder på, at eksponeringsterapi er den mest effektive behandling for specifikke fobier, selv sammenlignet med mere traditionelle terapimuligheder. For mennesker med erytrofobi kan hyppig og sikker eksponering for rødme i høj grad reducere symptomerne på frygt.
Eksperimentelle terapier
Nogle eksperimentelle terapier er blevet udviklet til behandling af fobier og andre angstlidelser. For eksempel kan visuel stimulering fra virtual reality-terapi efterligne eksponeringsterapi i kliniske omgivelser.
Aurikulær kromoterapi er en ny behandling for fobier, der involverer visualisering af traumet ("lidelsesscene"), mens det forbindes med følsomme punkter på øreflippen. Imidlertid har begge behandlinger brug for mere forskning for at bestemme deres effektivitet til behandling af erytrofobi.
Medicin
I nogle tilfælde kan medicin ordineres for at hjælpe med at reducere de daglige symptomer på angst forårsaget af erytrofobi. Disse kan omfatte angstdæmpende medicin til kortvarig brug og antidepressiva til langvarig brug.
De fleste behandlere foretrækker dog ikke at ordinere kortvarig angstmedicin på grund af den øgede risiko for langvarig afhængighed.
Kombinationsterapi
Det er vigtigt at vide, at der ikke er nogen behandlingsmetode, der fungerer for alle. Uanset hvad du beslutter at prøve, kan det tage tid og tålmodighed at finde den rigtige behandlingsmetode eller en kombination af fremgangsmåder.
Det første skridt er altid at nå ud til hjælp.
Hvornår skal jeg se en læge
Hvis du oplever en konstant, irrationel frygt for rødme, er det tid til at besøge din læge eller terapeut. Hvis du ikke er sikker på, hvor du skal begynde at søge hjælp, er der nogle ressourcer, der kan hjælpe dig med at finde en mental sundhedsperson i nærheden:
- Adfærdsmæssige sundhedsbehandlingstjenester Locator
- National Alliance on Mental Illness
- National Institute of Mental Health
Hvis du har tanker om selvskading eller selvmord, kan du når som helst ringe til National Suicide Prevention Lifeline på 800-273-TALK.
Bundlinjen
Når du har erytrofobi, kan frygten for rødme negativt påvirke din daglige livskvalitet. Det er vigtigt at søge en diagnose for din erytrofobi, så du kan begynde at modtage behandling.
Møde med en autoriseret terapeut eller psykolog for at diskutere dine behandlingsmuligheder kan hjælpe dig med at finde den bedste tilgang til din situation. Med professionel hjælp kan du behandle og overvinde din erytrofobi.